Om os
Lazychair.dk – designede reclinere til det moderne hjem
Hos Lazychair.dk er vi drevet af en passion for recliner-lænestolen i en form, den sjældent er blevet set i. I mange år var det vores oplevelse, at markedet for reclinere domineres af tunge og klodsede modeller med et udtryk, der hverken indbyder til moderne indretning eller afspejler godt designhåndværk. Den klassiske association til de ufikse stole fra vores bedsteforældres stuer er nok velkendt for mange – og det var netop den association, vi ønskede at gøre op med.
Vores vision var klar: at tilbyde en recliner, der fremstår som en ægte designlænestol, passer naturligt ind i et moderne hjem og ikke afslører sin funktion blot ved at stå der.
Et fund, der forandrede alt
I 2025 fandt vi en spansk producent, der har formået at realisere præcis den vision. Stolene er gennemarbejdede i høj kvalitet, designede med et rent og tidløst udtryk og adskiller sig markant fra alt andet på markedet. For os er det afgørende, at stolene er produceret i Europa under ordentlige arbejdsforhold og med et oprigtigt fokus på bæredygtighed – fra valg af materialer til den måde, produktionen er tilrettelagt på. Det er en del af det ansvar, vi ønsker at tage, og en af grundene til, at vi valgte netop denne producent. Hver stol produceres på bestilling, og kunden har fuld frihed til at vælge stof, farve, læder og finish efter egne præferencer. Alle modeller er ledningsfrie med genopladige batterier, kan indstilles på talrige måder og leveres med 5 års garanti på ramme, sæde og motor.
Vi var overbeviste om, at vi ikke var alene om at have ledt efter netop dette produkt – og den overbevisning blev startskuddet til Lazychair.dk.
Personlig service fra første kontakt til levering
Vi lægger stor vægt på en tæt og personlig kundeoplevelse gennem hele forløbet. Fra den indledende rådgivning om modeller og materialer til den færdige stol er produceret og installeret i kundens hjem. Vi leverer og opstiller selv – der er ingen montering eller kantstenslevering. Vi forlader ikke hjemmet, før stolen er på plads og kunden er fuldt tilfreds.
Vi har et hyggeligt showroom på Fyn, og vi deltager løbende på boligmesser rundt om i landet, hvor det er muligt at møde os personligt og prøve stolene i ro og mag.
Vi ser frem til at hjælpe dig med at finde din næste yndlingsstol.
Thomas & Signe